LavesteYdelser


OM PROJEKTET

Siden 2002 er der indført offentlige sociale ydelser, som ligger under det almindelige kontanthjælpsniveau, der forsørgelsesmæssigt traditionelt er blevet betragtet som det sociale sikkerhedsnet. Ud over indførelsen af disse nye laveste ydelser er der vedtaget en række ændringer på kontanthjælpsområdet, som indebærer en nedsættelse af kontanthjælpen for personer som i seks sammenhængende måneder har været på kontanthjælp. Tiltagene er foretaget med henblik på at øge kontanthjælpsmodtagernes incitament til at komme i arbejde.

Det er baggrunden for forskningsprojektet ”Konsekvenser af at have de laveste ydelser som forsørgelsesgrundlag”. Det er formålet med projektet, at undersøge de forskellige konsekvenser der følger af at have de laveste ydelser som forsørgelsesgrundlag, og vurdere de forskellige effekter det har at leve et hverdagsliv, hvor forsørgelsen er baseret på de laveste ydelser. Det er således personer og familier, som er på de laveste ydelser, der er i fokus i forskningsprojektet.

Forskningsprojektet er initieret i et samarbejde mellem Rådet for Socialt Udsatte og en forskergruppe under Sociologisk Institut ved Københavns Universitet omfattende forskere ved CASA, Økonomisk Institut ved København Universitet, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Sociologisk institut.

FORSKERGRUPPEN:

Jørgen Elm Larsen
Sociologisk Institut,
Københavns Universitet

John Andersen
Roskilde Universitet

M. Azhar Hussain
Økonomisk Institut, Københavns Universitet

Morten Ejnæs
Aalborg Universitet

Henning Hansen
CASA

Finn Kenneth Hansen
CASA

Maja Müller
Københavns Universitet

Forskningsprojektet, som løber i perioden fra 2008 til 2011, er finansieret af Rådet for Socialt Udsatte og det er Sociologisk institut som står som den ansvarlige for gennemførelsen af projektet.

RAPPORTER

Livet på de Laveste
Sociale Ydelser et år efter
- En Kvantitativ Forløbsanalyse

 

Af Morten Ejrnæs, Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen,
M. Azhar Hussain og Jørgen Elm Larsen.
November 2011. 


For modtagerne af de laveste sociale ydelser i længere tid, sker der en forværring af modtagernes helbred, økonomiske forhold og antal afsavn.
Den planlagte afskaffelse af de laveste sociale ydelser vil bidrage til at reducere fattigdommen, mindske afsavnene og modvirke en yderligere forværring af helbredet for de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere.
 
Download ovennævnte rapport


Livet på de Laveste
Sociale Ydelser - et år efter - en Kvalitativ Undersøgelse

 

Af Maja Müller, John Andersen,
Morten Ejrnæs og Jørgen Elm Larsen.
Februar 2011. 


I denne rapport følger vi en gruppe familier, som i 2009 var eller tidligere har været ramt af de laveste sociale ydelser. Vi har interviewet dem i 2009 og et år efter i 2010, for at illustrere og analysere, hvilke virkninger de laveste ydelser har haft for dem. Analysen illustrerer udvalgte familiers forløb i forhold til at blive ramt af de laveste ydelser. Desuden belyser rapporten hvilke faktorer, der har indflydelse på om personerne bevæger sig væk fra de laveste ydelser og hvad der har betydning for deres levekår i dag.
 
Download ovennævnte rapport



Livet på de Laveste
Sociale Ydelser
- en Kvalitativ Undersøgelse om Livsbetingelser og Copingstrategier

 

Af Maja Müller, John Andersen,
Morten Ejrnæs og Jørgen Elm Larsen.  


Rapporten tager udgangspunkt i en kvalitativ interviewundersøgelse af udvalgte familiers og personers oplevelser af at leve af de laveste sociale ydelser samt deres reaktionsmønstre herpå. Rapporten supplerer de kvantitative data, som de andre rapporter bygger på, og formålet er at nuancere og uddybe de konsekvenser, som de laveste sociale ydelser har ud fra familiernes og personernes egne fortællinger herom. Ved at lade modtagerne af de laveste sociale ydelser sætte ord på deres egen livssituation vil vi med illustrative beretninger og eksempler give et nuanceret billede af, hvordan deres liv påvirkes af de laveste sociale ydelser. 
 
Download ovennævnte rapport



Levekår og Coping
- Ressourcer, Tilpasning og Strategi Blandt Modtagere af de Laveste Sociale Ydelser.



Af Morten Ejrnæs, Henning Hansen
og Jørgen Elm Larsen.


Rapporten sætter fokus på to forhold. For det første, hvordan levekårene er for mennesker, der har de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag. For det andet hvordan mennesker reagerer på at leve af forsørgelsesydelser, der er meget lave. Formålet er at belyse, hvordan de lave sociale ydelser på den ene side påvirker modtagernes levekår og velbefindende og på den anden side deres handlinger og aktiviteter i hverdagen. Rapporten er – som den tidligere – baseret på en spørgeskemaundersøgelse.

Download ovennævnte rapport



Fattigdom i EU-landene
– og Dansk Fattigdom
i Europæisk Perspektiv


Af Finn Kenneth Hansen


EU har udnævnt året 2010 til fattigdommens år. Rapporten belyser fattigdommen i EU- medlemslandene. For det første hvor udbredt fattigdommen er i de forskellige medlemslande, og hvad det er for en fattigdom, vi ser i de forskellige medlemslande. Dernæst ses der på forskelle landene imellem, og hvad der kan forklare disse forskelle. Der ses på den økonomiske fattigdom afgrænset relativt i forhold til 60 %-grænsen og den faktiske fattigdom afgrænset ud fra materielle afsavn.
Der sættes fokus på udviklingen i de enkelte medlemslande, og på den måde kan man sige, at rapporten går tæt på, hvordan det går med opfyldelsen af Lissabon-målsætningen. I den sammenhæng ser rapporten på dansk fattigdom i et europæisk perspektiv.

Download ovennævnte rapport
 


Hvordan Forstås Fattigdom
i VelfærdsDanmark?


Af Heidi Sørensen

Undersøgelser viser, at fattigdommen ikke er elimineret i Danmark. r er imidlertid mange forskellige opfattelser af, hvad fattigdom er i Danmark og den uklarhed, som der er omkring begrebet i dag, er baggrunden for projektet Forståelser af fattigdom i Velfærds-Danmark. Formålet med den foreliggende rapport er, at undersøge hvilke forståelser af fattigdom der er i Danmark i 2009.
Undersøgelsen falder i to dele. For det første en undersøgelse af fremstillinger af fattigdom i de landsdækkende dagblade i perioden 2007-2008 i form af en kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af artikler omhandlende fattigdom i Danmark. For det andet en undersøgelse af forståelser af fattigdom gennem kvalitative interview med syv medlemmer af Folketingets socialudvalg fra forskellige partier.

Download ovennævnte rapport




Forsørgelsesgrundlag
Og Afsavn


Af Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain

Denne rapport sætter fokus på konsekvenser for hverdagslivet. Undersøgelsen viser, hvad den forandrede økonomiske situation betyder for hverdagslivet – dvs. de forskellige handlinger, indkøb og aktiviteter, som er en del af dagligdagen. Handlinger, indkøb og aktiviteter som den overvejende del af befolkningen anser som nødvendigheder og almindeligheder i hverdagslivet.
Undersøgelsen viser, at modtagerne af de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag har markante afsavn og lider under deres økonomiske situation. På hver af de 19 aktiviteter, indkøb og handlinger, er der en større andel blandt modtagerne af de laveste sociale ydelser i forhold til andre med et andet forsørgelsesgrundlag, som har undladt de forskellige aktiviteter, indkøb og handlinger. Det måske ikke er så overraskende, at lave ydelser medfører, at personer og familier får en lavere indkomst end andre, som ikke har fået nedsat deres ydelser. Derimod er det måske mere overraskende, hvor kraftigt nedsatte ydelser indvirker på omfanget af afsavn grundet en stram økonomi.

Download ovennævnte rapport



Konsekvenser af de
Laveste Sociale Ydelser
- Forsørgelsesgrundlag
og Afsavn

Af Finn Kenneth Hansen og M. Azhar Hussain.
 
I denne rapport sættes fokus på konsekvenser for hverdagslivet. Undersøgelsen viser, hvad den forandrede økonomiske situation betyder for hverdagslivet – dvs. de forskellige handlinger, indkøb og aktiviteter, som er en del af dagligdagen. Handlinger, indkøb og aktiviteter som den overvejende del af befolkningen anser som nødvendigheder og almindeligheder i hverdagslivet.
Undersøgelsen viser, at modtagerne af de laveste sociale ydelser som forsørgelsesgrundlag har markante afsavn og lider under deres økonomiske situation. På hver af de 19 aktiviteter, indkøb og handlinger, er der en større andel blandt modtagerne af de laveste sociale ydelser i forhold til andre med et andet forsørgelsesgrundlag, som har undladt de forskellige aktiviteter, indkøb og handlinger.

Download ovennævnte rapport




Personer og Familier
med de Laveste
Ydelser som
Forsørgelsesgrundlag
- en registerundersøgelse

Af Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen
og M. Azhar Hussain.

 
Formålet med rapporten er på baggrund af registerdata at belyse, hvor mange personer og familier der modtager de laveste ydelser, og hvilke personer og familier der modtager de laveste ydelser, hvor længe de berørte personer og familier har måttet leve med de laveste ydelser, og afdække i hvilket omfang de personer, som har modtaget de laveste ydelser, bliver selvforsørgende eller fortsat er modtagere af de laveste ydelser eller får et andet forsørgelsesgrundlag, som fx almindelig kontanthjælp, førtidspension eller bliver familieforsørget. Undersøgelsen omfatter årene fra 2004 til og med 2007.

Download ovennævnte rapport